Vejledning

Det er meget enkelt og hurtigt at bestille varer på dutyfree.gl. Læs her en længere beskrivelse af hvordan du bruger hjemmesiden. Ellers kan vi anbefale at du blot klikker dig frem på hjemmesiden og følger de kortfattede instruktioner, der er indsat i de enkelte afsnit.

Vælg eventuelt et emne i denne alfabetiserede oversigt:

Ny kunde

Man kan oprette sig som ny kunde i netbutikken ved at klikke på knappen Ny konto i menuen øverst på siden. (Du kan også klikke her.)

For at registrere sig som kunde skal alle de nødvendige felter udfyldes. (Bemærk at de felter der skal udfyldes, er markeret med *.)

Du kan sagtens bruge hjemmesiden, læse om varerne og bestille dem, men du kan først afgive en bestilling når du har registreret dig som kunde.

Log ind

Før afgivelse af en ordre kan finde sted, skal man logge ind med det brugernavn og den adgangskode man har valgt. (Se afsnittet ”Ny kunde”, hvis du ikke allerede har registeret dig som kunde.)

Du logger ind ved at klikke på knappen Log ind i menuen øverst på siden. Knappen er formet som en hængelås. (Du kan også klikke her.)

Når du er logget ind, er hængelåsen åben, og du logger ud igen ved at klikke på denne knap igen.

Find varer

Man kan finde varer og varegrupper ved hjælp af Katalog-menuen til venstre på siden eller ved at anvende søgefunktionen.

Når du klikker på en hovedgruppe i kataloget, får du yderligere valgmuligheder i sortimentet. Vælg derefter undergrupper i kataloget indtil du når frem til en liste over de varer, der er i gruppen. Du kan få vist flere oplysninger om varen ved at klikke på varenavnet eller varelogoet.

Hvis du ikke ønsker at bruge kataloget kan du søge på tværs af varegrupper og varer ved at anvende søgefunktionen på hjemmesiden. Klik på fanebladet Søg øverst på siden, eller foretag en hurtig søgning ved at anvende søgeboksen til højre på siden. (Du kan også klikke her.)

Indkøbskurven

Man kan lægge varer i indkøbskurven på flere måder. Hvis du har åbnet en side med flere oplysninger om en vare du ønsker at bestille, findes der en knap på siden med teksten Læg i indkøbskurv. Klik på denne knap for at lægge varen i din indkøbskurv.

Hvis du i stedet har åbnet en liste over varer i en varegruppe, kan du ud for de ønskede varer skrive det ønskede antal og derefte klikke på knappen Læg i indkøbskurv. På den måde kan du hurtigere bestille varer fra samme varegruppe.

Når du har bestilt en varer, bliver indkøbskurven med det samme åbnet, så du kan se indholdet af den. I indkøbskurven kan du ændre den ønskede mængde af varerne ved at skrive et nyt antal og klikke på knappen Opdater. Du kan også fjerne varer fra kurven ved at klikke på det lille røde kryds til venstre for varerne i indkøbskurven.

Se også afsnittet ”Find varer” der indeholder flere oplysninger om hvordan man finder frem til varer i netbutikken.

Afsendelse af ordre

Når du har lagt de varer, du ønsker at købe, i din indkøbskurv, er du klar til at afgive ordren. I indkøbskurven skal du klikke på knappen Køb for at gå videre til næste side.

På denne side skal der indtastes afhentningsdato og oplysninger om din rejse, så vi ved hvem vi skal have varerne klar til og hvornår. De oplysninger der er brug for og som skal indtastes, er følgende:

  • Afhentningsdato
    Den dato hvor du ankommer i lufthavnen og ønsker at hente varerne. Brug eventuelt datovælgeren for hurtigt at indsætte den rette dato.
  • Flynummer
    Nummeret på det fly du ankommer med i lufthavnen. Find eventuelt oplysningen på din billet eller rejseoversigt.
  • Lufthavn
    Navnet for den lufthavn du ankomemr i, og hvor du ønsker at hente varerne. Der er kun to muligheder her, enten Kangerlussuaq eller Narsarsuaq.

Dine kontaktoplysninger bliver automatisk indsat på siden.

Når du har indtastet oplysninger, klikker du blot på knappen nederst på siden, som fører dig videre til en oversigtsside, hvor du kan få et overblik over alle dine valg, inden du går videre til betalingssiden. Se afsnittet ”Betalingsform”.

Betalingsform

Det er kun muligt at betale med kreditkort på dutyfree.gl. Der er mulighed for at vælge mellem forskellige kreditkort som betalingsform. Find flere oplysninger ved at klikke her.

Godkendelse af ordre

Fra den samlede oversigtsside går man videre til betalingssiden ved at klikke på knappen nederst på siden. Et nyt sikkert vindue fra vores betalingsudbyder DIBS Architrade åbnes, hvor du kan vælge betalingsform og indtaste kreditkortinformationer. (Du kan dog stadig nå at afbryde betalingen i dette vindue, hvis du fortryder.) Når du har indtastet alle oplysninger i dette vindue og godkender betalingen, er ordren godkendt og afsendt.

Når en ordre er godkendt og afsendt, bliver der samtidig sendt en mail til dig med en ordrebekræftelse. Denne kan du eventuelt skrive ud, så du har den med dig på rejsen, når varerne skal udleveres. Ordrebekræftelsen er ikke noget krav for at få udleveret varerne, da du også blot kan legitimere dig på almindelig vis.

Efter at mailen er afsendt til dig, bliver du stillet om til en kvitteringsside. På denne side kan du gense den ordre, som du netop har afgivet, ved at klikke på ordrenummeret på siden.

Ordrehistorik

Det er muligt at se tidligere ordrer igen. Dette gøres ved at klikke på knappen Konto øverst på siden. (Du kan også klikke her. Bemærk at du skal være logget ind og registreret som bruger for at kunne se denne side.)

Vælg derefter Ordrehistorik, hvorefter du bliver præsenteret for en oversigtsside over ordrer der ikke er afhentet endnu, ordrer der er ældre end afhentningsdatoen og ordre som du eventuelt har annulleret. Se også afsnittet "Anullering af ordre".

Klik derefter på ordrenummeret for at se flere detaljer om den pågældende ordre.

Huskeliste

Hvis der er varer, som du ofte køber i Duty-Free-butikken, når du rejser, kan du tilføje disse varer til din egen huskeliste, så du hurtigt kan finde dem igen og afgive en ordre. For at føje varer til huskelisten skal du klikke på knappen Føj til huskeliste på den individuelle vareside. Hvis du er logget ind, findes den ved siden af knappen Læg i indkøbskurv.

Herefter kan du blot bestille varer ud fra denne liste på normal vis. Du indtaster blot det ønskede antal ud for hver vare, og når du er klar til at lægge varerne i indkøbskurven, klikker du på knappen Læg i indkøbskurv.

Herefter følges proceduren som beskrevet i afsnittet under ”Afsendelse af ordre”.

Annullering af ordre

Er ordren allerede afsendt, kan der ikke ændres i denne. Men du kan annullere eller fortryde hele ordren, hvis afhentningsdatoen ikke er overskredet endnu. (Derefter kan du eventuelt afgive en ny og ændret ordre.) Efter lovgivningen har du som kunde 14 dages fortrydelsesret.

Åbn siden med din ordrehistorik (se afsnittet "Ordrehistorik"), og klik derefter på det lille røde kryds til venstre for den ordre, du ønsker at annullere. Der bliver sendt en mail til dig som bekræftelse på at ordren er annulleret, og alle betalingsinformationer som du har opgivet, vil blive slettet.

Mest populære

Denne oversigt til højre indeholder en oversigt over de varer der købes flest af for alle brugere i netbutikken. Så snart en bruger har afgivet en ordre, bliver oversigten opdateret. Man kan ikke se hvad andre brugere har købt ud fra oversigten, men den giver et samlet overblik over de varer, der er mest populære i netbutikken.

Klik på varenavnet for at se flere oplysninger og bestillingsmuligheder.

Mine mest populære

I denne oversigt til højre kan du se de varer som du har købt flest af. Hvis det er første gang du har afgivet en ordre, vil denne ordre blive brugt som grundlag for oversigten. Efter du har afgivet flere ordrer, vil den øverste vare i oversigten være den du har købt flest af.

Klik på varenavnet for at se flere oplysninger og bestillingsmuligheder.

Opdatering af brugerinformationer

Du har mulighed for at se og rette i de oplysninger du har givet os, da du registrerede dig som bruger i netbutikken. Dette gøres ved at klikke på knappen Konto øverst på siden. (Du kan også klikke her. Bemærk at du skal være logget ind og registreret som bruger for at kunne se denne side.)

Vælg derefter Brugeroplysninger, hvorefter der vil blive vist en side med alle dine oplysninger. Ret i oplysningerne efter behov, indtast din adgangskode i det rette felt og acceptér ændringerne.

Det er også muligt at ændre adgangskode for brugerkontoen. Det er vigtigt at bruge en sikker adgangskode, som er vanskelig for andre at gætte, og man skal undgå at vælge sit log ind-navn som kodeord. Udfyld adgangskode-felterne nederst på siden og acceptér ændringerne.

Alle oplysninger behandles fortroligt.

Sprog

Hjemmesiden kan vises på flere sprog. Sprogvalg er relateret til dine brugeroplysninger, og hver gang du logger ind på siden, åbnes den med det tidligere valgte sprog. Du kan til enhver tid vælge imellem de angivne sprog øverst på siden.

Forsinkelse og ikke-afhentede varer

Ved forsinkelser eller aflysninger i flytrafikken vil varerne henstå til dagen efter planlagt flyafgang. Herefter annulleres ordren og betalingsanmodningen. Det betyder, at hvis du bliver forsinket en enkelt dag, vil du stadig kunne få dine varer.

Bemærk at hvis der er mere end én dags forsinkelse, kan du naturligvis stadig få dine varer ved at købe ind på normal vis i butikken.

Klager og forespørgsler

Hvis du har klager og/eller forespørgsler vedrørende dutyfree.gl, er du velkommen til at kontakte os. Vi beder dig anvende kontaktoplysningerne på denne hjemmeside, som du finder ved at klikke her.